Bliver du syg forud for en vagt, er det vigtigt, at vi modtager din sygemelding telefonisk senest én time før, at du skulle være mødt. SMS godtages ikke.
I kontorets åbningstider, som er mandag-torsdag kl. 07:00-17:00 og fredag 07:00-16:30, kan du ringe til os på 70 25 15 17.
Udenfor kontorets åbningstider, kan du ringe til vagttelefonen. Nummeret er 70 25 15 17.
Ringer du senere end ovenstående tidspunkt, er sygemeldingen ikke rettidig, og vi kan desværre ikke udbetale sygeløn for den pågældende dag. Det betyder, at du skal ringe til os igen næste dag, hvis du fortsat er syg. Er du syg flere dage i træk skal du sygemelde dig hver dag i overensstemmelse med fristen for rettidig sygemelding.
Når vi har registreret din sygemelding, modtager du en kvittering fra os via SMS, og vi sender samtidig en fraværserklæring til dig pr. mail. Erklæringen kan også downloades her. Fraværserklæringen udfyldes og underskrives af dig, hvorefter du returnerer den, så den er os i hænde senest på tredjedagen. Modtager vi ikke erklæringen rettidigt, kan vi ikke udbetale sygedagpenge til dig.
Bliver du derimod syg i en periode, hvor du ikke har planlagt nogle vagter, bedes du opdatere din kalender, så du ikke står til rådighed. På den måde undgår vi forgæves at kontakte dig med en vagt.
Kommer du ud for en arbejdsskade, er du dækket af arbejdspladsens forsikring.
Hvis du kommer til skade under udførelse af dit arbejde, skal du kontakte Ekspres Vikar. Ring på telefon 70 25 15 17. Udenfor kontorets åbningstider kan du ringe på vores vagttelefon på 70 25 15 17. Husk at underrette virksomheden om skaden før du forlader arbejdspladsen.
Kontorets åbningstider
Man-Tors: 07:00-17:00
Fredag: 07:00-16:30
Telefon
I åbningstiden: 70 25 15 17
Vagttelefon: 70 25 15 17