Det kan være svært at gennemskue hvilken type arbejde, der befinder sig inden for de tre kategorier lager, logistik og produktion. Selvom brancherne er relaterede, kan du som vikar komme ud til vidt forskellige opgaver, afhængigt af hvor og i hvilken branche du søger vikariat indenfor.
Virksomheder inden for lager, logistik og produktion beskæftiger sig typisk med enten at producere, transportere eller opbevare produkter af forskellige art. Overordnet set kan disse virksomheder inddeles i to kategorier. Enten varetager virksomheden forskellige lager-, logistik- eller produktionsopgaver for andre virksomheder, eller har virksomheden egen produktion og/eller varelager.
Ekspres Vikar har i 17 år samarbejdet med virksomheder i alle tre kategorier. I dag sendes vores vikarer ud i mange typer af virksomheder. Her kan du arbejde som vikar:
Ansøger du som tilkaldevikar, har du naturligvis indflydelse på, hvor og hvornår du vil arbejde. Vi forsøger altid, at opfylde dine ønsker til arbejdsplads og arbejdsopgaver.
Vi sender dagligt vores vikarer ud til forskellige typer af arbejdsopgaver. Her giver vi dig et overblik over de mest gængse opgaver, som vores vikarer varetager. Vær opmærksom på, at arbejdsopgaverne kan variere fra vagt til vagt, også selvom du møder ind det samme sted.
Bliver du vikar på et lager, kommer du primært til at varetage såkaldte pak og pluk opgaver. Plukning betyder, at du skal samle varer ind til pakning, mens pakkeopgaver, som navnet indikerer, går ud på at pakke varer i kasser eller på paller, så de er klar til forsendelse.
Ved plukkeopgaver får du udleveret enten et elektronisk apparat eller en fysisk seddel, der viser hvor på lageret, du skal hente de pågældende varer. Herefter er det dit job, at indsamle varerne, og transportere dem til pakkeområdet. Her pakkes de indsamlede varer og sorteres efterfølgende i forhold til hvor de skal sendes hen.
Du varetager ofte kun én af de to opgaver ad gangen, således at du ikke både skal indsamle varer og pakke dem efterfølgende.
Har du et truckcertifikat kan du ydermere varetage opgaver der kræver gaffeltruck. Disse kan eksempelvis bestå i, at læsse paller med varer på en lastbil, elller flytte paller rundt på lageret.
Hvis du bliver vikar inden for logistik, vil din dagligdag også foregå på et lager. Forskellen i forhold til de førnævnte opgaver er, at her skal du typisk ikke varetage pakkeopgaver. Her vil du primært skulle flytte rundt på pakker eller paller. Dette kan enten foregå med håndkraft, med palleløfter eller gaffeltruck, såfremt du har et truckcertifikat. Ydermere vil du også få sorteringsopgaver, hvor varer på en palle eller i et pakkebur skal fordeles eller ompakkes.
Får du et vikariat hos en produktionsvirksomhed, vil du typisk skulle bearbejde en vare eller indgå i selve produktionen. De fleste produktionsopgaver bliver i dag udført af en maskine, Din opgave bliver derfor, at sikre driften af den pågældende maskine, således at fejl undgås. Vi sørger altid for, at du som vikar bliver introduceret til den eller de maskiner du skal varetage. Her er det vigtigt, at du altid spørger om hjælp, hvis du er det mindste i tvivl.
Hos Ekspres Vikar tilbyder vi vikarjobs i hele København samt i Esbjerg, Kolding og omegn. Klik på knappen og find dit næste vikariat i netop dit område.
Hos Ekspres Vikar har vi specialiseret os i at udbyde ufaglærte vikarjobs. For dig som vikar betyder det, at du hverken behøver at have et langt CV eller gennemført en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Så længe du kan se dig selv i et fysisk job med masser af run på, så har vi helt sikkert et ledigt vikarjob der matcher dine ønsker.
Erfaring inden for lager, logistik og produktion er en fordel, men absolut ikke et krav. Alle vikarer introduceres altid til de opgaver der skal løses. Det er vigtigt for os, at begge parter får det bedste ud af samarbejdet. Derfor skal du altid huske at spørge, hvis du er det mindste i tvivl om hvordan en opgave løses, hvordan elektronikken fungerer etc. Du kan aldrig stille for mange spørgsmål!
Fælles for alle vores vikarstillinger er, at de kræver en vis fysik. Hermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal være muskuløs bygget, men du skal være indstillet på at skulle bruge din krop hele dagen. Uanset om du søger inden for lager, logistik, eller produktion, kan der forekomme tunge løft eller skub ligesom du under mange opgaver er i bevægelse.
Herudover har vi kun ganske få krav til dig, der ønsker at blive vikar:
Det er meget vigtigt for os, at du overholder de aftaler vi laver. Vi forventer at du møder til aftalt tid og fuldfører de vagter du har sagt ja til. Derfor bør du kun sige ja til vikariater, hvis du har tid og lyst. Udeblivelse fra en vikarvagt uden grund kan i værste fald medføre en blokering i vores system og en ophævelse af vores samarbejde.
Hvis du vil læse mere om vikararbejde i københavn eller vikararbejde i Kolding, så skal du blot trykke på henholdsvis en af linkene for at tilgå sidernes information.
Kan du ikke finde et ledigt vikarjob, der matcher dine ønsker?
Send os en ansøgning som tilkaldevikar, så ringer vi, når der er et job der passer til dig.
København – Sjælland
Rødovrevej 155, 2610 Rødovre
Kolding – Jylland og Fyn
Olgas Allé 4, 6000 Kolding
Telefon: 70 25 15 17
Mail: kontakt@ekspresvikar.dk
Åbningstider:
Mandag – Torsdag 08:00 – 17:00
Fredag 08:00 – 16:30
For virksomheder