Find vikarjob her

Bliv tilkaldevikar

Udover ovenstående jobopslag kan du også vælge at komme på vores liste som tilkaldevikar.
Bliv tilkaldevikar i enten: 

Vikarinformation

Ekspres Vikar leverer ufaglært arbejdskraft inden for lager, industri og produktion. Vil du gerne være vikar hos os, skal du søge via nogle af de opslåede vikariater, der ligger her på siden.

Husk at uploade relevante dokumenter.

Hvis der er et match mellem dine kvalifikationer og vores kunders behov, inviterer vi dig til en personlig samtale. Her kan vi møde hinanden, og du har mulighed for at fortælle os lidt om dig selv.

Hvis vi bliver enige om en vikaransættelse, opretter vi dig på en løsansættelsesaftale i vores system. Aftalen betyder, at du eller Ekspres Vikar kan ophæve samarbejdet uden videre varsel. 

Kvalifikationer og krav kan varriere fra job til job. Vores umiddelbare krav til dig, som vikar, er følgende:

  • Du er præsentabel, punktlig og pålidelig.
  • Du taler, forstår og læser dansk.
  • Du kan fremvise en straffeattest. 

Det er vigtigt for os, at du overholder de aftaler, vi laver. Sig derfor kun “ja tak” til tilbudt vikararbejde, hvis du har tid og lyst. 

HUSK altid at opdatere din kalender med hvilke dage du kan arbejde. Med en opdateret kalender har du bedre mulighed for at blive tilbudt vagter.

Din alder, køn eller nationalitet er på ingen måde afgørende for et samarbejde mellem dig og Ekspres Vikar. Vi opfordrer derfor alle til at søge vikararbejde hos os, såfremt du opfylder ovenstående forventninger.

Løn
Som vikar hos Ekspres Vikar, er du 14 dages lønnet.

Udbetalingen af din løn vil altid falde fredag i ulige uger. Det vil sige, at hvis du for eksempel arbejder i uge 1 og 2, vil lønudbetalingen for disse to uger falde om fredagen i uge 3. Har du for eksempel kun arbejdet i uge 1, vil lønudbetalingen for denne uge ligeledes falde om fredagen i uge 3. 

Din løn afspejler naturligvis altid, hvor mange vikarvagter du har arbejdet i perioden op til en lønudbetalingsuge. 

Hos Ekspres Vikar er du omfattet en pensionsordning. Vi er desuden medlem af Dansk Industri (DI). Det betyder at din løn- og ansættelsesforhold er reguleret af den gældende overenskomst på dit arbejdsområde. 

Feriepenge
Feriepenge optjenes i henhold til overenskomsten, og de udbetales via feriekort. Feriekortet udstedes af Ekspres Vikar. Du kan finde oplysninger om dine feriepenge og feriekort på borger.dk.

Optjening af søn- og helligdagsbetaling, særlig opsparing, feriefridage eller fritvalgskonto sker i henhold til overenskomsten, og udbetales efter gældende regler af Ekspres Vikar.

Skattekort
Dit skattekort indhentes elektronisk af Ekspres Vikar, via Skats eIndkomst. 

Vær opmærksom på at du selv skal give Skat besked i forhold til, om du ønsker at benytte dit hovedkort eller dit frikort. 

Ønsker du, at Ekspres Vikar skal anvende dit bi-kort (skattekort uden fradrag), er det dit ansvar at informere os herom. Du kan ringe til os på 70 25 15 17.

Fradrag
Der afgives fradrag svarende til det faktiske antal arbejdsdage i indtjeningsperioden. 

Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. 

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest
Hvis du er medlem af en A-kasse og du er dagpengeberettiget, har du mulighed for at få supplerende dagpenge, mens du er vikar hos os. For mere information om supplerende dagpenge, skal du kontakte din A-kasse. 

Når du indgår i et samarbejde med Ekspres Vikar, bliver du ansat på en løsansættelsesaftale. Det vil sige, at du eller vi kan ophæve samarbejdet uden varsel. Du er derfor kun forpligtet til at overholde de aftaler, du har lavet med os, og er ellers fritstillet til at søge arbejde andre steder
.

Fleksibelt arbejde eller studiejob
Er du studerende, kan du altid tilmelde dig i de perioder, hvor det passer dig bedst. Fordelen ved at være vikar er, at du selv bestemmer, hvordan din arbejdskalender ser ud. Som vikar vælger du selv, om du vil arbejde dag, aften, nat, weekend eller ferier.  

Fast arbejde
Ekspres Vikar er et vikarbureau, der tilbyder fleksibel vikarhjælp, når virksomheder har brug for ekstra hænder. Derfor kan vi ikke love dig fast arbejde. Når vores kunder bestiller vikarer, skyldes det som regel, at virksomheden oplever ekstra travlhed i en periode, og ikke fordi der er behov for mere fast personale.

Dog oplever vi tilfælde af, at nogle af vores vikarer bliver tilbudt fastansættelse, hos en virksomhed, fordi der er en ledig stilling. Dette afhænger naturligvis af virksomhedens behov for fast arbejdskraft samt tilfredsheden med din indsats. 

Fridage og helligdage
Er du vikar hos Ekspres Vikar, kan du altid meddele, hvis der er dage, hvor du ikke kan stå til rådighed for vikararbejde. Dette gøres nemt via din kalender i vores online system (du får dit eget login, når vi opretter dig i vores database). Meddel os senest en uge før, hvis du planlægger at holde fri eller ferie.

Hvis du er i gang med et vikariat hos en virksomhed, kan du normalt ikke regne med at kunne afholde fridage. Du kan dog altid kontakte os for at høre, hvorvidt det er muligt at holde fri. 

Holder virksomheden lukket f. eks. på helligdage og andre mærkedage (1. maj, 5. juni, 24. december osv.), må du forvente at skulle afholde en feriedag for egen regning. Du vil normalt blive varslet herom.

Sygdom
Bliver du syg forud for en vagt, er det vigtigt, at vi modtager din sygemelding telefonisk senest én time før, at du skulle være mødt. SMS godtages ikke.

Du kan ringe på 70 25 15 17 i kontorets åbningstider, som er mandag-torsdag kl. 07:00-17:00 og fredag 07:00-16:30. 
Udenfor kontorets åbningstider, kan du ringe til vagttelefonen. Nummeret er 50 50 25 27. 

Modtager vi ikke din sygemelding rettidigt, kan du risikere at miste retten til sygedagpenge. I værste fald må vi opsige samarbejdet med dig. 

Bliver du derimod syg i en periode, hvor du ikke har planlagt nogle vagter, bedes du opdatere din kalender, så du ikke står til rådighed. På den måde undgår vi forgæves at kontakte dig med en vagt.

Arbejdsskade
Kommer du ud for en arbejdsskade, er du dækket af arbejdspladsens forsikring.

Hvis du kommer til skade under udførelse af dit arbejde, skal du kontakte Ekspres Vikar. Ring på telefon 70 25 15 17. Udenfor kontorets åbningstider kan du ringe på 50 50 25 27.
Husk at underrette virksomheden om skaden før du forlader arbejdspladsen.

Arbejdstøj
Normalt arbejder man i sit eget tøj. Skulle der være krav om specielle værnemidler, vil man få dette udleveret på arbejdspladsen.

Det er vigtigt, at du klæder dig på efter jobbet. Arbejder du på lager, skal du klæde dig i tøj, som kan tåle at blive lidt beskidt. Hvis vikariatet indebærer kundekontakt, skal du selvfølgelig være præsentabel.

Sikkerhedssko
Det kan være et krav, at du bærer sikkerhedssko hos nogle virksomheder. Ved lagerarbejde er det som udgangspunkt påkrævet, at du møder op på arbejdspladsen iført sikkerhedssko.

Du skal selv sørge for at medbringe sikkerhedssko. Du kan evt. købe et par til nettopris, gennem Ekspres Vikar. Kontakt os for mere information herom.

Hvorfor skal du vælge os?

Læs hvorfor du skal vælge at få et vikarjob hos os, hvad enten du er tættest på Kolding eller for den sags skyld København.

Brug for hjælp?

Ekspres Vikar hjælper ledige med at komme i job. Vi har derfor gjort det nemt for dig at finde et vikariat. Find en ledig stilling i vores register her på siden. Har du spørgsmål, kan du kontakte os. Vi hjælper dig videre