Vil du være en del af et engageret team, hvor der både er plads til rutine og udvikling? Vi søger en lagermedarbejder, som kan varetage både lageropgaver og ad hoc-opgaver, der opstår i løbet af arbejdsdagen.
Hvem er du?
- Du taler dansk og engelsk – kommunikation på arbejdspladsen foregår hovedsageligt på dansk.
- Du trives i rutineprægede opgaver, men tager også gerne nye udfordringer op, når de opstår.
- Du har lagererfaring – da vi er et lille team er det vigtigt at du har erfaring fra andet lager.
- Du er teamspiller og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Det er en fordel hvis du har teknisk forståelse for kontrolinstrumenter, kompressorer og evt. UV-anlæg – eller du har lyst til at lære det.
- Bonus: Hvis du er til fodbold, har du allerede noget at tale med dine nye kollegaer om i frokoststuen!
Hvad tilbyder vi?
- Stabile arbejdstider: 8-16 mandag til torsdag og 8-14.30 om fredagen.
- Mulighed for udvikling: Vi sætter pris på initiativ og vil gerne give dig mulighed for at udvikle dig, hvis du har teknisk flair og lyst til at lære.
- Godt arbejdsmiljø: Vi har et tæt og hjælpsomt team, hvor vi sætter pris på hinanden.
- Opstart hurtigst muligt: Vi har travlt og har brug for dig som en del af teamet
Om virksomheden
Vi er en international virksomhed med en afdeling i Køge, med fokus på kvalitet og service. Vi tilbyder et arbejde, hvor du både får lov til at bruge dine praktiske evner og samtidig udvikle dig.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via linket hurtigst muligt da vi indkalder til samtale løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!