Personalekonsulent til Kolding

Ekspres Vikar søger til vores Kolding afdeling en personalekonsulent, der vil få ansvaret for at drive rekrutteringsprocessen fra A-Z i Syddanmark.

Ekspres Vikar søger til vores Kolding afdeling en personalekonsulent, der vil få ansvaret for at drive rekrutteringsprocessen fra A-Z i Syddanmark.

Hvem er Ekspres Vikar?

Ekspres Vikar er en rekrutteringsvirksomhed der er opstartet i 2003. Vi arbejder indenfor mange forskellige brancher og vi har positioneret os selv som eksperter, indenfor rekruttering til lager og produktionsvirksomheder.

Ordentlighed, personligt nærvær og professionalisme er en vigtig del af Ekspres Vikars DNA, også når det går rigtigt stærkt. Vi arbejder analytisk og tænker i løsninger for kunderne, da nytænkning og værditilførsel overfor kunderne er omdrejningspunktet.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være at drive rekrutteringsprocessen fra A-Z samt stå for den daglige planlægning. Rekrutteringsprocessen indebærer oprettelse af jobopslag, telefonopkald fra kunder og kandidater, screene ansøgninger, afholde samtale med kandidater og lave kandidatpræsentation for kunden. Den daglige planlægning består af at modtage og booke ordre for kunderne, holde en tæt dialog til vikarerne samt generelle ad hoc-opgaver.

Du vil desuden deltage i vagtordningen så i perioder skal aftenarbejde forventes.

Hvem er du?

Du skal trives med et job der foregår i højt tempo med korte deadlines uden at tabe overblikket. Du skal kunne arbejde struktureret og være god til at udnytte din tid.

Du er udadvendt, struktureret og dedikeret. Du brænder for at rådgive virksomheder og mennesker. Du er en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt.

Du har måske en uddannelse indenfor økonomi, administration eller kommunikation

Det vil være en fordel, hvis du kommer fra et lignende job inden for vikar og rekrutteringsbranchen, men det er ikke et krav.

Dine kvalifikationer:

  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du trives med at tage ansvar for egne opgaver
  • Du er skarp til IT
  • Du har gyldigt kørekort B og bil

Vi tilbyder

Gode ambitiøse kollegaer der brænder for erhvervet, en uformel omgangstone, gode udviklingsmuligheder samt ansvar for egne opgaver.

Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send ansøgning samt CV til Lasse@ekspresvikar.dk mærket ”konsulent” Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte regionschef Lasse Roland på tlf. +45 70 25 15 17.