Søges: Job- og personalekonsulent. Se jobbet her

Job- og personalekonsulent søges

Er du klar til nye udfordringer som kunde- og personalekonsulent?

Har du erfaring med eller kunne du tænke dig at levere timelønnede vikarer til industri, produktion, lager- og
logistikvirksomheder, så er du måske vores kommende kollega.

Til vores kontor i København søger vi en salgs- og kundeorienteret personalekonsulent, som kan bidrage til
virksomhedens videre udvikling. Nytænkning og værditilførsel overfor kunderne er omdrejningspunktet, når vi indgår partnerskaber med vores kunder.


Du er tæt på dine kunder og vikarer

Du trives med at have tæt dialog med kunder for at kunne levere lige netop den vikar, der løser opgaven
bedst og hurtigst. Du vil i dagligdagen være ansvarlig for opbygge og vedligeholde en personaledatabase,
som gør dig i stand til at levere vikarer, der matcher kundernes behov – også med kort varsel.


Det er en forudsætning, at du er fortrolig med ansættelser og kan håndtere rekruteringsprocessen fra start til
slut. Men vigtigst af alt er, at du har modet og lysten til at have tæt dialog med kunder såvel som vikarer.
Ordentlighed, personligt nærvær og professionalisme er en vigtig del af Ekspres Vikars DNA, også når det
går rigtigt stærkt.


Vi arbejder udelukkende i skyen og derfor er gode IT kundskaber et must.
Der er højt til loftet.


Du tilbydes muligheden for at arbejde i en flad organisation, hvor der er luft til at komme med ideer, lave sjov
og ballade, samt arbejde igennem når der er travlt. Det er en fordel, at du er struktureret og har datadisciplin,
da GDPR spiller en vigtig rolle i det administrative arbejde.

Du vil have en arbejdsdag, der er varieret, hvor du skal tage selvstændige beslutninger og samarbejde bredt med kunder og kolleger

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Når rette kandidat findes. Ansøg nu.

Send din ansøgning og CV til job@ekspresvikar.dk

Spørgsmål til stillingen kan du få svar på ved at ringe til Lasse Roland på 50501516.

Venlig hilsen

Ekspres Vikar